Forsker og iværksætter: Vi skal inddrage brugernes levede liv

_{Af Thomas Bjerg}

Bevidsthedsforskeren og iværksætteren Kristian Moltke Martiny spænder vidt. Og han har kastet sig ud i alskens samskabende projekter, hvor han inddrager brugere med handicap, som det ofte handler om.Som da han i REIMAGINE 2019 fik mennesker med handicap fra hele verden til at være med til at redesigne Shakespeares teaterstykke om tyrannen Richard den 3., der også levede med et handicap. Det nye stykke legede med, hvem der egentlig havde handicap, og det gentænkte begreberne handicap, inklusion og tilgængelighed. Undervejs var der workshops, borgermøder og kunstinstallationer om at leve med handicap, og projektmagerne lagde orange plastikplader fra Roskilde Festival ud over Helsingørs toppede brosten, så alle i praksis kunne se og mærke, hvad tilgængelighed betyder.”Borgerne tog det til sig. Normalt interagerer folk ikke med mennesker med handicap, for de ser dem typisk ikke. Men det var sjovt med gulvet, møderne og teaterstykket, og jeg oplevede, at vi fik åbnet folks øjne for hvad det vil sige at leve med et handicap. I virkeligheden designede vi hele eventet universelt uden at vide, at det var universelt design.”

Fra sygepleje på Oxford University til nyt bofællesskab i Kolding

I to år har han været del af et projekt på Oxford Universitet, der oversætter forskeres resultater inden for filosofi, psykiatri og kognitionsforskning, så praktikere – især sygeplejersker – kan bruge dem. Det har han gjort ved bl.a. at arrangere samskabende workshops med både forskere og praktikere med udgangspunkt i de patienter, der modtager sygeplejen.Nu er han og videnscentret Enactlab medvirkende i at designe en proces for et muligt nyt bofællesskab i Kolding. Det skal huse studerende med og uden handicap, moderne familier og seniorer over 55 år. Tanken er, at bl.a. kvalitative interviews med de kommende beboere skal give viden om deres levede liv. Dermed kan planlæggerne forhåbentlig indrette bygningen og omgivelserne, så alle beboere motiveres til at deltage i fællesskabet.

Fra universitetet til det levede liv

I det hele taget er levet liv og inddragelse af mennesker med bl.a. handicap nøgleord for Kristian Moltke Martiny. Efter en erhvervs-ph.d. og 10 år på Københavns Universitets Center for Subjektivitetsforskning følte han trang til at komme ud af universitetet.

”Jeg havde brug for en anden måde at lave forskning på, som mere ligner universelt design, hvor man inddrager brugere tidligt i processen. Det er så ekstremt vigtigt at tage brugerne med og skabe noget ud fra levet viden. Alle har nemlig viden at byde ind med,” siger Kristian Moltke Martiny.Han underkender ikke betydningen af universiteternes dybdegående forskning. Men han er optaget af – sammen med brugere - at designe processer, der fører til produkter, behandlinger eller miljøer, som alle kan bidrage til og bruge på ligeværdig vis.”Vi skal også ud af hovedet og ned i kroppen. Det er svært for mig at få brugernes og praktikernes perspektiv med, hvis jeg kun samarbejder med andre forskere, f.eks. filosoffer, psykiatere og psykologer. Så kan jeg næsten ikke undgå blinde vinkler. Jeg vil ud af fastlåste discipliner og sprogligt lukkede rum. Forskere taler nemlig på en måde, arkitekter på en anden og mennesker med handicap på en tredje.”

Film kan skabe fælles forståelse af levet liv

Handicapverdenen kom han ind i, da Elsass Fonden i 2011 kontaktede hans professor Dan Zahavi på Københavns Universitets Center for Subjektivitetsforskning. Fonden ville inddrage kognitionsforskningen i måden, man arbejder med børn, unge og voksne med cerebral parese – også kaldet spastisk lammelse. Zahavi havde ikke tid og sendte i stedet Kristian, der lavede en erhvervs-ph.d. om emnet.

Her inddrog Kristian film i processen for at skabe et fælles sprog mellem fagfolkene og gøre børnenes levede liv konkret. Det betød bl.a. at få optaget videoer af børnene, når de var sammen med deres forældre. Dermed kunne fagfolkene – læger, psykologer og kognitionsforskere – med udgangspunkt i videoerne bedre forstå hinandens tilgange.”Film er et slags kropsligt, universelt sprog, som kan skabe et fælles udgangspunkt. Hvad gør drengen – griner han, græder han? En psykolog vil lægge vægt på, hvordan han relaterer til sin mor og far, mens en fysioterapeut vil se på, hvordan han lægger vægten på foden. Jeg var optaget af, hvordan vi sammen designede den bedste rehabilitering.”

Et afgørende møde med makkeren

En måned inde i projektet hos Elsass Fonden mødte han komikeren og journalisten Jacob Nossell, der har cerebral parese. Mødet ændrede hans løbebane.”Jeg blev meget fascineret af hans måde at se verden på. Som forsker hoppede jeg med på hans dokumentarfilm Naturens Uorden. Meget af mit senere arbejde udsprang af, at jeg mødte Jacob i 2011,” siger Kristian Moltke Martiny.

Filmen viser, hvordan Jacob Nossell ville sætte et provokerende teaterstykke om at være ’spastiker’ op på Det Kongelige Teater. Nossells udfordrende tilgang til begrebet normalitet og det at have et stort, nytænkende intellekt i en krop med begrænsninger har inspireret Kristian Moltke Martiny.

I 2018 grundlagde de sammen videnscentret Enactlab, som i dag designer social forandring og samskabende processer for store virksomheder, organisationer og fonde som f.eks. den britiske Welcome Trust.”Vi er meget optaget af at skabe ligeværdige processer, hvor folk byder ind med erfaringer fra deres levede liv. Så de kan være med til at designe meningsfulde løsninger til deres eget liv. Hvis man f.eks. vil inddrage mennesker med handicap, gælder det om at udtænke platforme, hvor de kan byde ind med lige så meget som f.eks. tech-eksperter. Mennesker med handicap føler sig nemlig ofte uligeværdige og set ned på.”

Begrebet der åbnede en ny verden

Begrebet universelt design har givet Kristian Moltke Martiny andre perspektiver og nye indgange til at samskabelse, især omkring at inddrage brugere. Det er samarbejdet med Bevica Fonden, som er en af de medvirkende parter i projekterne i Kolding og Helsingør, som har åbnet hans øjne for, hvad universelt design kan. I virkeligheden har han praktiseret begrebet og metoden uden at vide det.

I dag samarbejder han inden for universelt design med arkitekter, bl.a. i projektet om bofællesskabet i Kolding.”Det sætter andre ord på at inddrage mennesker i designprocessen. Vi kaldte det før co-creation og collaboration. Universelt design åbner nye verdener, som giver fede muligheder. Vi lærer virkelig meget om at omsætte viden til behov, når vi arbejder med f.eks. arkitekter.”

Markedsfør produkter på det inkluderende design

Han ser et ’enormt potentiale’ i universelt design, som han gerne vil være med til at udvikle. Ofte handler det om at undgå eller bearbejde misforståelser, f.eks. hos bygherrer og arkitekter i en byggeproces. ”Nogen siger, at det er bøvlet at inddrage brugere, fordi så mister de kontrollen. De tror, at brugerne skal være med til at beslutte ting. Men brugerne skal ikke nødvendigvis med ind i bestyrelseslokalet. Deres viden og perspektiver skal bare med, så bygherrerne beslutter på et diverst grundlag. Økonomien spiller selvfølgelig også en rolle. Vi kan anbefale noget, men hvis det koster 10 millioner ekstra, siger beslutningstagerne måske nej.

”Alligevel opfordrer han bygherrer og producenter til at medtænke mennesker med handicap i deres målgrupper, når de designer bygninger eller tech-produkter. Det kan gavne både produktet og markedsføringen at designe for andre end de mest købestærke kunder. ”Mennesker med handicap åbner din brugerflade, når du designer. Og du kan markedsføre på, at alle kan være med. At produktet ikke ekskluderer. Desuden får du masser af levet viden med, når du ikke kun designer for en 37-årig, hvid dansk mand som mig selv.”