Vi arbejder i netværk
Opbygning af netværk mellem vores partnere, forskere og vidensmiljøer udgør en vigtig del af fondens arbejde.
Bevica Fonden bygger stærke forbindelser mellem forskere og organisationer for at omsætte viden om universelt design til praksis.
Vi driver netværk, fordi vi tror på, at samskabelse, fælles inspiration og videndeling er nødvendige ingredienser for at skabe et samfund baseret på ligeværdighed og lige muligheder for alle.
Netværk udgør en vigtig del af strategien
Kun når vi deler viden, bliver vi klogere, og derfor udgør vores netværk en vigtig del af arbejdet med at nå de mål, vi arbejder for.
Vi faciliterer møder mellem vores tre netværk - sammen og hver for sig - flere gange om året. Målet er at inspirere med ny viden om de dagsordner, der fylder for fonden, og skabe rum for at kunne tale sammen på tværs og inspirere hinanden til nye idéer. Medlemmer af Bevica Fondens forskellige netværk modtager desuden løbende invitationer til eksklusive arrangementer og master classes.
Læs mere om vores tre netværk: Forskernetværket, Partnernetværket og Alumnenetværket længere nede på siden.
Mød vores netværk
Forskernetvœrk
Bevica Fonden spiller en aktiv rolle i at samle tværfaglig viden om universelt design i Danmark, da det er centralt i en fremtid, hvor samfundet rummer flere.
Partnerskabsnetvœrk
Bevica Fonden spiller en aktiv rolle i at samle tværfaglig viden om universelt design i Danmark, da det er centralt i en fremtid, hvor samfundet rummer flere.
Alumnenetvœrk
Bevica Fonden spiller en aktiv rolle i at samle tværfaglig viden om universelt design i Danmark, da det er centralt i en fremtid, hvor samfundet rummer flere.
Forskernetvœrk
Bevica Fondens tværfaglige forskernetværk består af forskere, som alle arbejder med det værdibaserede begreb universelt design i den faglighed, de kommer med. De er nøje udvalgt for deres ekspertise.
Netop tværfagligheden er vigtig, da universelt design ikke kan løftes inden for en enkel disciplin, og medlemmerne i forskernetværket dækker hver især fagområder, der er med til at formgive de væsentligste rammer for det levede liv inden for blandt andet det byggede miljø, IT, pædagogisk praksis, arbejdsmarkedet, medier, design, produktudvikling og ledelse.

Partnerskabsnetvœrket
Bevica Fonden er ikke ansøgerdrevet. I stedet arbejder vi i strategiske partnerskaber, som løber over flere år. I partnerskabsnetværket sidder centrale repræsentanter fra fondens primære strategiske partnerskaber.
Partnerskabsnetværket er bygget op som et forum for inspiration og erfaringsudveksling blandt Bevica Fondens primære partnerskaber: Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering, DTU, Designskolen Kolding, AAU Innovation på Aalborg Universitet, Foreningen Folkemøde, Københavns Kommune, Landsbyggefonden, Parasport Danmark og Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH).

Alumnenetvœrket
Alle tidligere og nuværende deltagere i Bevica Scholarship Programme inviteres til at være med i fondens Alumnenetværk.
Medlemmer af Bevica Fondens Alumnenetværk modtager invitationer til udvalgte arrangementer i Bevica Fonden i løbet af året. Formålet er at styrke medlemmernes viden om og interesse for universelt design.
