Find en forsker
Bevica Fonden driver et forskernetværk, hvor vi har samlet videnspersoner inden for universelt design og tilgængelighed. Formålet er at samle og udvikle tværfaglig viden om universelt design.
Søgningen gør det nemt at finde præcis den ekspertise, du har brug for, og fremmer vidensdeling og samarbejde.
Uanset om du er studerende, professionel eller repræsenterer en organisation, er dette værktøj skabt til at udvide din horisont og styrke indsatsen for universelt design.

Eva Gjessing er Arkitekt MAA og ph.d.-studerende på Aarhus Universitet, hvor hun udforsker hvordan skolearkitektur sætter rammer for inkluderende fællesskaber og levet liv i skolen.

Carsten Hvid Nielsen forsker i byrum og hvordan mennesker bruger dem. Hans postdoc-projekt undersøger, hvordan folk med forskellige funktionsevner kan få bedre adgang til byens rum.

Aysel Küçüksu er adjunkt i jura og kunstig intelligens ved iCourts. Hun er også medstifter af Offentlig AI Database, Danmarks første database over brugen af AI i den offentlige sektor.

Bjørg Kjær er kulturforsker med speciale i etnografiske studier af daginstitutioner og fritidshjem. Hun beskæftiger sig bl.a. med inkluderende pædagogik, specialpædagogik og pædagogisk kvalitet.

Thorben Peter Høj Simonsen er seniorforsker hos VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Han beskæftiger sig med at undersøge den rumlige organisering af psykiatrisk praksis.
.png)
Zanitha Hamilton Månegaard er ph.d.-studerende ved Designskolen Kolding og forsker i leg blandt neurodivergente børn.