Introduktion til
Universelt design

Universelt design repræsenterer et menneskesyn, der anerkender, at det at være menneske er at leve med foranderlige og forskellige funktionsevner gennem livet.

Universelt design deler ikke mennesker op i et 'dem' og 'os'; mennesker med eller uden handicap. I stedet favner universelt design-begrebet diversiteten i mennesket og skaber løsninger, der bedst muligt favner dem, vi er.

Universelt design spiller desuden en central rolle i FN's Handicapkonvention, som Danmark ratificerede i 2009, og med Danmarks tilslutning til FN's 17 verdensmål og det tværgående princip 'Leave no one behind' i 2015 er betydningen af universelt design i samfundsindretningen ikke blevet mindre.

Vi tror på, at universelt design kan være en værdifuld tilgang til at nå i mål med det løfte, og viden om universelt design er essentielt i bestræbelserne.

Bevica Fondens forskningsdirektør, Camilla Ryhl, har sammen med kollegaerne Marie Engberg Eiriksson og René Sørensen Overby skrevet en introduktions til universelt design. Det er et godt sted at starte.

Vores AI-assistent hjælper dig godt på vej

Den amerikanske arkitekt og kørestolsbruger Ron Mace udviklede begrebet universelt design i 1980'erne. Hans ønske var at skabe løsninger, der skaber inklusion ved at integrere menneskers forskelligheder.

Den oprindelige definition af universelt design lød:

Universal design is the design of products and environments to be usable by all people, to the greatest extent possible, without the need for adaptation or specialized design. – Ostroff 2001

Mens Mace oprindeligt definerede og udviklede begrebet som et designbegreb rettet mod arkitekter og designere, var han optaget af, at universelt design var mere end blot en designløsning. Derfor satte Mace sig i 1997 i spidsen for et tværfaglig amerikansk ekspertudvalg med det formål at udarbejde syv designprincipper for begrebet, som kunne fungere som et operationaliseringsværktøj.

Senere hen har de amerikanske forskere Edward Steinfeldt og Jordana Maisel udviklet otte mål for universelt design. De otte mål fokuserer på universelt design som proces og inklusions-værktøj frem for en løsning.

Med tiden har begrebet udviklet og forgrenet sig yderligere, og i dag går det på tværs af en lang række fagligheder.

I Bevica Fonden er vi netop optaget af at dele viden om begrebet på tværs af de fagligheder og praksis, og derfor har vi udviklet en AI-assistent, som kan hjælpe dig til at sortere og finde netop dén viden, du søger.

Hvordan kan universelt
design bruges?

Universelt design er en tilgang, der sigter mod at skabe produkter, miljøer og tjenester, der er anvendelige for alle mennesker uden behov for tilpasning eller specialiseret design. Denne filosofi kan anvendes på tværs af forskellige områder for at fremme inklusion og tilgængelighed.

For eksempel kan universelt design i arkitekturen indebære at skabe bygninger og byrum, der er brugbare for alle mennesker, uanset deres fysiske evner.

I uddannelsessektoren kan universelt design for læring bidrage til at skabe fleksible og inkluderende læringsmiljøer, der tager højde for menneskers forskelligheder.

Inden for produktdesign sigter universelt design mod at skabe løsninger, der fungerer for alle mennesker trods forskellige funktionsevner, hvilket fremmer social inklusion og lighed.

Ved at integrere universelt design i forskellige aspekter af samfundet kan vi skabe mere inkluderende og tilgængelige miljøer for alle.

Universelt design i praksis

Trin 1

Løsning

Universelt design som løsning rummer mangfoldighed gennem fleksible tilgange, der sikrer, at den laveste fællesnævner undgås. Gennem erfaring, samarbejde og nytænkning skabes resultater, der matcher både brugernes ønsker og projektets rammer. Målet er at sikre, at alle behandles med ligeværdighed og gensidig respekt.

Trin 2

Proces

Universelt design som proces integrerer mangfoldighed og styrker værdier i arkitektur ved tidlig og holistisk implementering. Det kræver viden, samarbejde og kommunikation for at skabe inkluderende og bæredygtige løsninger, der gavner både brugere og samfundet som helhed.

Trin 3

Tankesœt

Universelt design er ikke blot en teknisk tilgang, men også et værdibaseret designbegreb, der sigter mod at skabe løsninger, der fungerer for alle mennesker, uanset funktionsevne. Denne tankegang udfordrer traditionelle designmetoder ved at omfavne menneskelig diversitet og fremme social inklusion og lighed.