Universelt design som grundpræmis
Gennem de tre centrale elementer: viden, partnerskaber og samtalen arbejder vi for, at universelt design bliver grundpræmis i samfundsindretningen - senest i 2050.
Bevica Fondens strategi står på skuldrene af Danmarks ratificering af Handicapkonventionen og konventionens fokus på universelt design som en værdibaseret tilgang til at skabe et mere ligeværdigt samfund for alle.
Universelt design repræsenterer et menneskesyn, der anerkender, at det at være menneske er at leve med foranderlige og forskellige funktionsevner gennem livet. At det et grundvilkår for os alle. Det betyder også, at universelt design ikke deler os op i et dem og os. Mennesker med elleruden handicap. Universelt design er med andre ord et designgreb, der favner diversiteten og skaber løsninger, der bedst muligt favner dem, vi er.
Danmark har samtidigtilsluttet sig FN’s 17 Verdensmål og dermed også det tværgående princip Leave No One Behind, der handler om ikke af efterlade nogen tilbage i den bæredygtigeudvikling. Vi tror på, at universelt design her kan være en værdifuld tilgang til at nå i mål med det løfte.
Viden om universelt design er derfor en vigtig driver henimod et mere bæredygtigt og inkluderende samfund, der har alle med.
Fondens strategiske indsats er fokuseret på to spor:
- At skabe attraktive UD forsknings- og uddannelsesmiljøer, så fremtidens kandidater har UD og LNOB-agendaen som grundpræmis i deres faglige forståelse og har UD og LNOB med som grundpræmis i deres fremtidige virke.
- At LNOB- agendaen og forståelsen af universelt design indlejres som grundværdi hos beslutningstagere og i samfundet generelt og dermed optages på den politiske dagsorden og udmøntes i konkrete partnerskaber. Dette arbejde kræver også en vedholdende samtale, som fonden proaktivt driver.
Fondens indsats er fortsat koncentreret om udvikling og drift af Universal Design Hub, der formidler viden om universelt design, faciliterer et tværfagligt forskernetværk og driver fondens Bevica Scholarship Programme, der skal fremme interessen for og viden om universelt design blandt undervisere og studerende på landets uddannelsesinstitutioner.
Derudover har fonden fokus på at omsætte viden om universelt design til praksis gennem partnerskaber og på at få samtalen om menneskesyn, blinde vinkler og ableisme frem i offentligheden.
De tre elementer: viden, partnerskaber og samtalen udgør den praktiske udførelse af fondens strategiske to spor, og i 2024 har vi haft fokus på at forfine og konsolidere arbejdet med de tre elementer gennem øgede samarbejde medstrategiske samarbejdspartnere og nye partnerskaber.
Vi samler viden
Gennem fondens arbejde i Universal Design Hub bidrager vi med viden om universelt design som middel til at nå i mål med Danmarks forpligtelser over for FN i Handicapkonventionen og verdensmålenes tværgående princip Leave no one behind.
Bevica Fonden driver Universal Design Hub, som er fondens strategiske indsats for at styrke tværfaglig viden om universelt design.
Det sker blandt andet gennem formidling og deling gennem fondens samarbejdspartnere og som bidrag i den offentlige samtale og vidensoplæg.
Hubben faciliterer desuden et tværfagligt forskernetværk og driver fondens Bevica Scholarship Programme, der skal fremme interessen for og viden om universelt design blandt undervisere og studerende på landets uddannelsesinstitutioner.
.webp)
Vi stiller spørgsmål og starter samtaler
Vi bringer perspektiver fra det levede liv med handicap og vores tværfaglige viden om universelt design i spil i den offentlige samtale. Vi går gerne kreativt til værks for at få så mange med i samtalen som muligt.
Med udgangspunkt i vores viden om universelt design går vi proaktivt ind i samfundsdebatten med det formål at skabe opmærksomhed på samfundets blinde vinkler, menneskesyn og ableisme.
Vi ønsker at inviterer så mange med i samtalerne som overhovedet muligt, og sammen med vores partnere og gode samarbejder går vi gerne nye veje for at skabe relevante samtaler.

Vores partnere bygger bro mellem vores viden og praksis
Bevica Fonden arbejder vi i partnerskaber med centrale aktører inden for arkitektur, design, uddannelse og samfund. Sammen bygger vi bro med det formål at udbrede viden om universelt design inden for forskning og praksis.
Bevica Fonden har altid arbejdet i partnerskaber, og det har været en grundlæggende del af fondens DNA siden starten i 1872. Fondens grundlægger, pastor Hans Knudsen, var en vaskeægte filantrop og så, hvordan partnerskaber og samarbejde med myndigheder og andre relevante aktører var nødvendigt for at udføre sin mission.
Partnerskaberne sætter ansigt på og giver stemme til de mennesker, det hele handler om, og samtidig er de med til at skabe den bro mellem viden og praksis, som er nødvendig, når universelt design sættes i spil som løftestang til at komme i mål med Danmarks forpligtelser i FN's Handicapkonvention og verdensmålenes tværgående princip Leave no one behind.
Mød vores partnerskaber
Vores partnerskaber rummer uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner og bringer erfaringer fra det levede liv med handicap i spil. Du kan møde dem her.