
Sammenslutningen af Unge Med handicap (SUMH)

Bevica Fonden og Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUMH) arbejder i fællesskab for, at unge med handicap er repræsenteret, bliver hørt og deltager aktivt i beslutninger og udvikling, der vedrører deres liv. Deres stemmer er samtidig helt afgørende for fondens øvrige partnerskaber.
Partnerskabet mellem Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) og Bevica Fonden arbejder med at udbrede universelt design og et nuanceret menneskesyn, samt klæde unge på til at være fortalere for styrket inklusion og udvidelse af normalitetsbegrebet gennem universelt design.
Gennem partnerskabet, som blev etableret i 2020, er de unges stemme fra det levede liv med handicap blevet stærkere og tydeligere. Sideløbende er organisationen blevet udviklet på en måde, så de unge kan løfte dagsordenen ind i mange forskellige arenaer.
Ungestemmen fra SUMH er helt central i arbejdet med fondens øvrige partnere, og de leverer et levet perspektiv ind i mange af de initiativer, der opstår i partnerskaberne, som er uundværligt.
Partnerskabet løber i sin nuværende form frem til 2030. Følg med her på siden for at følge med i det arbejde, SUMH løfter.
Ditte Rejnholdt Rudolfsen, sekretariatsleder, SUMH, ditte@sumh.dk