Bevica Fonden har præget samfundet siden 1872
Pastor Hans Knudsen var en ægte filantrop, som i partnerskab på tværs af organisationer og mennesker skabte de samfundsforandringer, han opfattede som nødvendige.
På en spadseretur gennem København mødte den pensionerede pastor Hans Knudsen en forkrøblet pige, der humpede afsted ved hjælp af en primitiv krykke. Kort tid efter - den 21. oktober 1872 - stiftede han Samfundet, som antager sig vanføre og lemlæstede børn, som sidenhen er blevet til Bevica Fonden.
Lige siden starten har Bevica Fonden forholdt sig til det samfund, fonden agerer i. Det gør vi stadig.
’Samfundet, som antager sig vanføre og lemlæstede Børn’ stiftes
Den 21. oktober 1872 mødes den pensionerede pastor Hans Knudsen med 15 personer fra det københavnske borgerskab på Skydebanen på Vesterbro i København. Den lille gruppe, som udover pastoren blandt andet bestod af læger, apotekere og erhvervsfolk, stiftede ’Samfundet, som antager sig vanføre og lemlæstede Børn’ med det formål at sikre passende hjælpemidler og i øvrigt sørge for at uddanne børnene i håndværk eller andre stillinger, som gjorde dem i stand til at forsørge sig selv.
Hjemmet for Vanføre stiftes
Forstanderinden for Samfundets skolevirksomhed Johanne Petersen var en drivende kraft i etableringen af Hjemmene for både børn og voksne. Johanne Petersen var en fremtrædende leder i Samfundets arbejde og dedikerede sit liv til at forbedre vilkårene for bevægelseshandicappede.
Samfundet driver omfattende filantropivirksomhed
Fra slutningen af det 20. århundrede og frem til ca. midten af det 21. århundrede driver Samfundet både hjem, skoler og uddannelsessteder, beskyttede værksteder og fabrikker, ortopædiske hospitaler og klinikker for bl.a. spastisk lammede, paraplegikere og poliopatienter samt feriekolonier og kostskoler.
Stauning-regeringens Socialreform gennemføres
Før 1933 eksisterede der ingen reel offentlig vanføreforsorg, men med Socialreformen af 1933 bliver det en statsopgave at yde behandling til vanføre, og rammerne for hjælpen bliver udvidet betragteligt. Samfundet bliver statsanerkendt og får mange flere udviklings- og driftsopgaver fra myndighederne.
Polioepidemier
I starten af 1950´erne rammes Danmark af alvorlige polioepidemier, der især smittede børn. Der var stor mangel på et sted, hvor børn med poliolammelser kunne efterbehandles efter den akutte fase. Derfor købte samfundet i 1952 det tidligere badehotel i Hornbæk og omdannede det til hospital for polioramte.
Geelsgårdsskolen oprettes
Samfundets skole Barneskolen på Esplanaden kunne ikke længere følge med efterspørgslen, så i 1955 opførte Samfundet Geelsgård Kostskole i Virum.
Kommunalreform lægger særforsorg ud til amter og kommuner
Med kommunalreformen af 1970 bliver særforsorgen for mennesker med handicap lagt ud til amter og kommuner. Med tiden overgår Samfundets hospitaler, klinikker og skoler til det offentlige.
Samfundet bliver til den erhvervsdrivende fond Sahva
Det offentlige varetager nu størstedelen af forsorgsområdet for mennesker med handicap, og derfor omlægges Samfundet og Hjemmet for Vanføre til den erhvervsdrivende fond Sahva. Fondens overskud bruges bl.a. til at udvikle og sælge proteser og hjælpemidler.
Ron Mace definerer universelt design
Den amerikanske arkitekt og kørestolsbruger Ron Mace definerer begrebet universal design, der senere bliver et centralt omdrejningspunkt for Bevica Fondens arbejde.
Den oprindelige definition lyder: “Universal design [is] the design of products and environments to be usable by all people, to the greatest extend possible, without adaptation or specialized design.” Senere videreudvikler Mace sammen med en lang række fagfolk begrebet med 7 principper og 8 mål.
Fonden sælger forretningen fra og skifter navn til Bevica
Den erhvervsdrivende fond Sahva sælger den primære forretning Sahva A/S Group, og fonden skifter navn til Bevica Fonden - en sammentrækning af bevægelse, viden og care. Hovedaktiviteten er uddeling af midler til projekter, der fremmer livskvalitet for bevægelseshæmmede.
Danmark ratificerer FNs Handicapkonvention
Med ratificeringen forpligter Danmark sig blandt meget andet på at “fremme forskning og udvikling af universelt designede varer, tilbud, udstyr og faciliteter". Handicapkonventionens eksplicitte krav til at bruge universelt design bliver senere en helt grundlæggende del af Bevica Fondens strategiske arbejde.
FNs Verdensmål og Leave No One Behind-agendaen lanceres
I 2016 lanceres FNs 17 Verdensmål med den tværgående agenda Leave No One Behind, som bliver et pejlemærke for Bevica Fondens strategiske arbejde.
Fonden indleder strategiske partnerskaber
Fondens bestyrelse beslutter i 2015 at lukke for ansøgninger og i stedet fokusere på indgåelse af strategiske partnerskaber. Fondens indsatser bliver problemdrevne, proaktive og i partnerskab med relevante organisationer.
Universal Design Hub etableres
Bevica Fonden etablerer Universal Design Hub med det formål at formidle og drive ny viden om universelt design. Hubben driver blandt andet et tværfagligt forskernetværk med fokus på universelt design. Etableringen kommer på baggrund af fondsbestyrelsens beslutning om, at Leave No One Behind-dagsorden skal være en central og bærende værdi, og at fonden i sit arbejde med eksterne parterne skal være tro mod filosofien bag universelt design.
Bevica Scholarship Programme lanceres
Scholarship Programme har rødder i de to tidligere udmærkelser Tilgængelighedsprisen og Hans Knudsens medajle. Med udgangspunkt i Universal Design Hubs forskningsfokus videreudvikles disse nu til Scholarship Programme, hvor studerende og undervisere kan opnå økonomisk støtte til deres vidensprojekter, der integrerer universelt design.