Parasporten har potentiale til at skabe en inklusionsrevolution – og det er der brug for

De Paralympiske Lege i Paris i 2024 var en ubetinget succes. Bådesportsligt og kulturelt fyldte begivenheden mere i offentligheden, end den nogensinde tidligere har gjort. For eksempel så 100.000 danskere i gennemsnit med i aftenmagasinet ’Guld til Danmark’. Der var flere danske tv-seere til Daniel Wagners konkurrence i længdespring end til noget andet samtidigt program på dansk flow-tv. Dertil kommer Politikens dækning med digter og handicapaktivist Caspar Eric som PL-korrespondent i hele perioden.

Også den sportslige præstation var ekstraordinær. Med 10 danske medaljer blev Danmark mest vindende blandt de nordiske lande og sluttede som nummer 38 ud af 165 lande i medaljetabellen. Det er den bedste præstation siden2004.

Der er – med andre ord – masser at fejre og være stolte af, og det er derfor også vigtigt, at vi griber momentum og bruger parasporten og PL 2024 til at skabe den inklusionsrevolution, som legene blev skudt i gang med at italesætte. For det er præcis dét, parasporten har potentiale til at skabe: en revolution for inklusionen af mennesker med handicap eller særlige behov – i sporten og i samfundet generelt.

Behovet for en revolution er der
I et nyt partnerskab mellem Bevica Fonden og Parasport Danmark har vi netop sat os for at se nærmere på, hvordan parasporten kan være en løftestang til at få en fælles samtale om, hvilke rammer vi sætter op for mennesker med funktionsnedsættelser i Danmark – i sporten og i samfundet som helhed. Og vi ved faktisk noget allerede.

Når vi fokuserer på PL-atleterne ved vi for eksempel, at de fortsat langt fra har de samme vilkår og muligheder for støtte som deres kollegaer til OL. Det danske setup omkring PL-atleterne blev styrket frem mod Paris 2024, så de danske atleterne havde fået bedre forudsætninger for at løbe hurtigere, kaste længere og springe højere end nogensinde før.

Det viste sig at være hele prioriteringen værd med den flotte medaljehøst, der skabte positiv opmærksomhed og gav børn og unge med handicap og særlige behov nogle stærke rollemodeller at se op til. Vi vil være med til fortsat at arbejde på, at de danske PL-atleter får de samme vilkår og muligheder, som deres kollegaer til OL.

I breddeidrætten for sportsudøvere med funktionsnedsættelse ved vi, at de heller ikke har de samme muligheder for at være fysisk aktive og være en del af det sportslige fællesskab. En nyere undersøgelse fra Videnscenter om Handicap indikerer for nylige, at adgangen til aktivitetshjælpermidler halter, hvilket skaber en barriere for overhovedet at komme i gang med sportslig og fysisk aktivitet.

På samfundsniveau ser vi også en række barrierer for, at mennesker medhandicap har mulighed for at udleve deres fulde potentiale. Spoler vi tiden tilbage til det tidlige efterår sidste år, mens de danske PL-atleter blev nordiske mestre i medalje-høst i Paris, var den danske regering til eksamen hos FN’s Handicapkomité i efterlevelsen af vores forpligtelser i FN’s Handicapkonvention, som Danmark ratificerede i 2009.

Reelt dumpede vi.

Danmark bliver blandt andet kritiseret for ikke at have iværksat en national handicappolitisk handleplan på tværs af sektorer, ligesom konventionen fortsat mangler at blive skrevet ind i lovgivningen. Komitéen noterer sig desuden med bekymring, hvordan vi ikke i tilstrækkelig grad er lykkedes med at implementerebedre adgang til og universelt design i det offentlige transportsystem.

Og det var bare noget af det.

Mangler viden om universelt design
FN’s Handicapkomité peger i sine anbefalinger på, at der mangler viden om universelt design bredt i samfundet, og de anbefaler, at viden om universelt design udbredes og promoveres blandt de mennesker, der skaberrammerne for det levede liv: ingeniører, arkitekter og personale, der ”arbejder på gulvet” med udformning af underlag, adgang til togstationer og ny teknologi.

Fakta om universelt design

I FN’s Handicapkonventions artikel 2 er  universelt design defineret som:
 
 ”Udformning af produkter, omgivelser, ordninger og tilbud, således at de i  videst muligt omfang kan anvendes af alle personer uden behov for tilpasning  eller særlig udformning.”

Universelt design er oprindeligt  defineret af den amerikanske arkitekt Ron Mace i 1980’erne.

Selvom definitionen af universelt design  er født ud af en arkitektonisk kontekst, har begrebet siden udviklet sig og  rækker ud over det arkitektfaglige og byggede miljø. Universelt design bruges  nu i mange forskellige faglige kontekster og har lagt navn til helt nye  fagområder som f.eks. Universal Design for Business og Universal Design for  learning.  

Fra vores arbejde med at udbrede viden om universelt design i Bevica Fonden ved vi, at FN’s Handicapkomité har ret, når de siger, at der mangler viden om universelt design.

I partnerskabet mellem Bevica Fonden og Parasport Danmark vil vi derfor i de kommende fire år frem mod PL i LA i 2028 arbejde sammen om at skabe mere opmærksomhed om netop universelt design som driver for et mere ligeværdigt og inkluderende samfund. Vi har for eksempel set, at tidligere PL-værtsnationer, at de har arbejdet aktivt med adgangen til det offentlige rum for personer med funktionsnedsættelser i forbindelse med afholdelsen, og at adgangen dermed er permanent forbedret i værtsbyerne til glæde for alle, når PL-faklen er slukket.

PL i Paris 2024 har vist os, at parasporten er en vigtig løftestang til at skabe positiv opmærksomhed på, hvad kroppen kan, når rammerne er de rigtige. Gennem parasporten bliver vi opmærksomme på, hvor stor betydning både de fysiske og menneskelige omgivelser har for atleternes succes. Kun når rammerne er rigtige, kan vi lykkes med at skabe de resultater, vi fejrede i 2024.

Med universelt design som prisme kan vi forbedre rammerne og sammenskabe den inklusionsrevolution, som parasporten har potentiale til at drive.

Med opbakning fra Bevica Fonden uddelte Politiken og Parasport Danmark den første hæderspris i Parasportens Hall of Fame. Det skete i forbindelse med Politiken Festival den 23. februar i København. Debatindlægget blev bragt i Politiken den xx. marts 2025.

‍