
Se videoen: En plads for alle bænken

I forbindelse med fondens 150 års jubilæum i 2022 byggede studerende fra Det Kongelige Akademiet imøblet "En plads til alle". Møblet er bygget i tæt samarbejde med Sammenslutningen af Unge Med Handicap og trækker på viden om universelt design og med social- og grøn bæredygtighed i centrum.
’En plads til alle’ er et resultat af et kort designsprint og med kort tid fra idé til produkt. Men trods møblernes simple udtryk, så repræsenterer de handling bag ambitionen om bæredygtighed: møblerne viser med enkle greb, hvordan diversitet, social- og ’grøn’ bæredygtighed kan inspirere til spændende design, som (bogstaveligt talt) kan give plads til os alle.
Møblerne er bygget med afsæt i ’et mangfoldigt menneskesyn’ og Universal Design filosofi. Studerende fra Akademiet og frivillige fra Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUMH) har, gennem designsprint og efterfølgende udvikling og bygning af møblerne, sammen designet ’en plads til alle’: møblerne er bygget til at rumme vores forskelligheder og give plads til et inkluderende fællesskab.
Møblerne er skabt af recirkulerede- og overskudsmaterialer, og finansieres delvist af Det Kongelige Akademis samarbejde i det nationale initiativ LINKED, der binder uddannelse, forskning og erhvervsliv sammen for at innovere og udvikle bæredygtige og grønne løsninger til fremtiden. Bygning af møblerne støttes samtidig af Bevica Fonden og er bl.a. produceret til anvendelse på Det Kongelige Akademi i anledningen af Bevica Fondens jubilæum og arrangement på Akademiet 3. november 2022. Efterfølgende placeres møblerne udenfor på Campus, som et vigtigt bidrag til Akademiets fokus på bæredygtighed og inkluderende fællesskaber.
Materialer er doneret af Dinesen, A:gain og Havnens Hænder.
Seneste nyt
Følg med i det sidste nye i Bevica Fonden herunder.